Prøve til EU Kompetence Certifikat Open-A2
EASA har besluttet at A2-prøven til et EU-Kompetence Certifikat A2 i den åbne kategori, skal ske ved personligt fremmøde, hvor teoriprøven overvåges af en af Trafikstyrelsens anerkendt prøve enhed.
Der indbetales et gebyr på 500kr., direkte til prøveenheden inden prøven afholdes, derudover skal der indbetales 65kr. i gebyr til Trafikstyrelsen, som skal indbetales senest dagen før prøve dagen, på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Derefter modtager du i din E-Boks et sagsnummer, som skal medbringes på prøve dagen, sammen med billed-id, personnummerbevis, A1/A3 bevis og dokumentation for selvtræning i forbindelse med erhvervelse af A1/A3 bevis.
Teoriprøven, består af 30 spørgsmål, hvor det anbefales at man har læst op på stoffet, inden deltagelse i prøven, evt. ved brug af Trafikstyrelsens vejledning, ”Droneflyvning Underkategori A2”.
Suppleret med yderligere materiale omhandlende regler, som findes på Droneregler.dk.
Det er også muligt at deltage i et 2-dages A2-kompetence-kursus, bestående af 1 dags teoriundervisning og 1 dags praktisk flyvning. På 2. dagen afsluttes kursus med prøveafholdelse i A2.
Kursus kan enten afholdes hos os, eller hvis i er en virksomhed, kan det afholdes hos jer. Se vores kursusoversigt i formularen længere nede, eller kontakt os for at planlægge et kursus for jeres virksomhed.